Vaskenødder er særlig gode til uld og silke

Rita overtalte mig til at prøve vaskenødder i stedet for vaskepulver og jeg er meget positivt stemt. De er særlig gode til uld og silke som bliver blødt og dejligt, men jeg prøvede dem også på andre vaskeemner.





Source: eu.art.com via Birgitte on Pinterest

Det eneste sted de kom til kort var ved meget snavset tøj og ved min hvidvask. Alt andet tøj blev dejlig rent og føltes meget mere blødt end vanligt. Jeg savnede lidt duften. Ikke den af frisk luftet vasketøj, men parfumeduften, men det kan løses ved at tilsætte lidt æterisk olie.

Konklusionen er, at fremover bruger jeg vaskenødder til uld, silke og tøj som ikke har pletter eller på anden vis er meget snavset. Til min hvidvask og plettet tøj holder jeg mig til vaskepulveret.




Source: in.reuters.com via Birgitte on Pinterest


Vaskenødder indeholder saponine som er et naturligt sæbestof. De er fri for kemikalier og kan ende deres liv i komposten. Ved lave temperaturer kan nødderne genanvendes. Nødderne er gode både ved miljøet og pengepungen.

Jeg startede med en lille prøvepose Samu Vaskenødder til 15,- kroner.

Etiketter: ,