Uldtæpper er en god ting i denne tid


Foråret er her - i al sin lunefuldhed. Fredag var magisk og vi sad med vores kaffekop i en solstribe skråt over for butikken i Larsbjørnsstræde.


 I dag er en ganske anden sag. Vinden bider og solen kommer og går. Hvis den bare ville blive. Så ville jeg finde et sted med læ og nappe et uldtæppe med fra butikken til at varme om benene.



Uldtæpper fra Avoca - i dejlige forårsfarver

Sådan et uldtæppe gør godt her om foråret og jeg elsker historien bag firmaet Avoca, som producerer dem.

Historien går helt tilbage til 1723. Den gang var møllen i den irske by Avoca et kooperativ. Bønderne spandt her deres uld og vævede helt enkle ensfarvede tæpper uden indfarvning. 

Så kom naturfarverne til og i 20´erne og 30´erne var møllen en stor succes. Industrialiseringen i 60´erne fik dog gjort kål på det og møllen lå stille ind til i 70´erne. En jurist og en skolelærer forelskede sig i stedet og besluttede sig for at puste liv i møllen igen. 

I dag er Avoca et større firma med butikker rundt om i Irland. De driver også en række cafeer og to haver! , men de går ikke på kompromis med kvaliteten. Det meste er stadig håndvævet og udgangspunktet er altid 100 % naturmaterialer.

Og, jeg er ret vild med deres motto: "....create joy and have fun". Den er jeg med på. Lad os bruge resten af mandagen på at skabe glæde og ha´det sjovt!



Etiketter: , ,